Energi & Krop – få energi og krop i god balance

Pilates & Afspænding v/ Kristine Graa Wulff

Uddannet Aut. Fysioterapeut, Kranio-Sakral Terapeut, Zoneterapeut, Healer, Fysio-Pilates og Pilates Instruktør. Løbende kurser i mindfulness MBSR, compassion CCT og meditation. 

 

AKTUELT

Tilmelding til nye hold i Humlebæk

Mindful Pilates & Meditativ Afspænding.

KUN 4 deltagere pr. hold.

Mindful bevægelse med ro, bevidst nærvær og fordybelse – hensyntagende.

Holdene er for begyndere og let øvede til øvede – med fokus på vejrtrækning, kropsbevidsthed, balance, stabilitet, styrke, smidighed og udspænding/afspænding af bindevæv/fascier. Efterfulgt af en guidet afspænding med elementer fra mindfulness og meditation.

 

Læs venligst udtalelser fra holddeltagere og klienter under cases.

Kontakt mig for hold og workshops i Mindful Pilates & Meditativ Afspændning i forbindelse med firmaarrangementer og lignende.

 

KONSULTATIONER og HOLD 

Foregår i stille og rolige omgivelser i Humlebæk i lyst lokale med udsigt over Øresund.

Mindful Pilates & Meditativ Afspænding kan foregå udendørs i rolig lukket have med udsigt til vandet, når vejret tillader det.

Jeg henvender mig til alle som ønsker heling af en ubalance inden den manifesterer sig som et kronisk symptom eller sygdom.

Til dig som allerede har et kropsligt eller følelsesmæssigt symptom eller anden udfordring i livet.

Til dig som ønsker at forebygge og minimere stress. Komme ned i kroppen. Afslappe dit nervesystem. Finde din indre ro – igen. Bevare jordforbindelsen. Balancere dine maskuline og feminine sider og få balance mellem gøren og væren.

Til dig som ønsker at mærke livsglæden igen og være i hjertet. Give slip og komme videre. Få mere lethed og overskud. Holde fokus på det som fungerer i dit liv – og stoppe tanker der dræner kroppen for energi.

Du modtager redskaber, så du selv opøver evnen til at lytte og mærke svarene i din egen krop og hermed bedre kan tage ansvaret for dit eget liv.

Kort sagt hjælpe dig til at hjælpe dig selv, at se dit potentiale, få kontakt med din egen indre kerne og dermed turde leve din sjæl ud og opnå større vitalitet og glæde, indre fred og livsmod, styrke og sundhed. Så du kan være den bedste udgave af dig selv!

Det er igennem kroppen, vi rigtigt møder os selv. Energi, krop og åndedræt er små “sladrehanke” i vort liv, som siger fra under bevidst og ubevidst stress.

Husk at stress kan afhjælpes og endnu bedre forebygges, så lad os starte sammen NU.